HMN Entreprenøren A/S

HMN Entreprenøren A/S er et entreprenørfirma fra Limfjordsbyen Løgstør, stiftet i 2010.
Mange af de tidligere medarbejdere fra firmaet M. Nielsen A/S i Ranum er i dag ansat i virksomheden. HMN Entreprenøren A/S har dermed taget mere end 30 års erfaring, uvurderlig viden, kompetencer og know-how med over i det nye firma.

HMN Entreprenøren A/S er et solidt aktieselskab med positivt regnskab siden 2011.

Vi i HMN Entreprenøren A/S er en ansvarlig virksomhed, som tager vores samfundsansvar seriøst. Derfor ansætter og uddanner vi både elever og voksenlærlinge til en fremtid inden for entreprenørfaget. Vores elever og lærlinge kan bl.a. uddanne sig til rørlægger, anlægsstruktør, anlægsgartner, brolægger, maskinfører, aut. kloakmester og bygningskonstruktør.

Siden start er endnu flere kompetente medarbejdere kommet til i takt med øget vækst i virksomheden og vi er idag ca. 115 medarbejdere. Vi deler adresse med Murerfirmaet Henriksen & Madsen A/S med fælles værksted, smedje, lagerplads og maskinhus og opnår herved stor synergieffekt m.m.

Værdier som vi vægter højt i virksomheden:

Dialog – Kunden i centrum
Troværdighed – Vi holder ord
Faglighed – Være blandt førerfeltet
Kvalitet – Veludført arbejde til tiden

Vokseværk

I juni 2012 opkøbte HMN Entreprenøren A/S Vognmandsfirmaet Leo Jensen A/S i Løgstør.

1. januar 2014 opkøbte vi Entreprenørfirmaet Graversgaard i Lemming ved Silkeborg. Opkøbet skal ses som en styrkelse af vore aktiviteter i området omkring Silkeborg og Århus.

1. januar 2017 opkøbte vi Guldhammer Entreprise A/S i Brovst. Med dette opkøb ønsker vi at styrke vores position i området omkring Aalborg og Hanherred.

Nye afdelinger

1. januar 2014 etablerede vi ny afdeling i Thisted på adressen Leopardvej 20. Her løser vi rammeaftale for Thisted Fjernvarme og mange andre opgaver inden for vores segment. Vi er i dag 25 medarbejdere.

1. april 2016 etablerede vi grundet den stadig voksende aktivitet på Sjælland, en afdeling i Karlslunde, og er i dag 35 medarbejder.

1. januar 2017 overtog vi lokaliteterne på Industrivej 8-10 i Brovst. Her har vi opført nyt kontor, og er i dag 25 medarbejdere.